Solsorten i gården

I min gård bor en smuk sort solsort. Det er hans gård og kommer andre solsortehanner og truer hans enemærker, bliver de jaget væk med det samme.

I det tidlige forår begynder han at synge. Solsorte holder op med at synge hen over vinteren, så i begyndelsen er hans stemme lidt rusten, men han giver ikke op. Hver eneste morgen og hver eneste aften synger han solen op og ned. Som dagene går og han får øvet sig på sin sang, bliver det smukkere og smukkere og jeg vågner smilende til tonerne. Gårdens akustik forstærker hans skønne stemme og sangen lokker en hunsolsort til.

Solsorte kan sagtens nå at få mere end et kuld unger på vingerne, hvis foråret er varmt nok, og det har det været i år, så nu er andet kuld kommet ud af rederne og hopper pippende rundt efter deres forældre nede på græsset.

  To små pjuskede runde solsorteunger gemmer sig i busken. August 2017

Om natten sover solsortene i krat og buske. De som bor i min gård er vandt til mennesker, så man kan komme ganske tæt på dem, og se dem sidde og sove på grenene godt skjult af blade og kviste. Hvis man altså står tidligt nok op, for solsorte står op med solen.

Jeg havde boet her i mange år, før jeg begyndte at lægge mærke til vores solsort. Det er den samme som bor her hver sommer, for solsorte vender tilbage til deres territorie, hvis de trækker bort, eller de bliver standhaftigt hele vinteren og passer på, at ingen tager det fra dem. Og gården her er et godt sted med masser af buske og krat, græsplæner med orm og gitterporten yder beskyttelse mod katte og hunde.

Jeg holder utroligt meget af solsortene i gården og jeg kan stå længe og se på dem, eller lytte til deres sang. Når man begynder at holde øje med sine omgivelser, vil man se, at naturen er alle vegne. Hvis jeg ikke på mine mange vandringer ud i den mere vilde natur, havde lært at være stille og holde øje, så havde jeg sikkert aldrig i min travle forjagede hverdag opdaget solsorten og hans smukke sang. I årevis gik jeg jo lige forbi ham, uden at ænse ham og hans familie. Det er på mine vandringer, at mine sanser bliver skærpet, at jeg opdager, hvad der gemmer sig i skov og krat, på mark og eng, og langsomt er jeg begyndt at se det vilde midt i det tæmmede.

 Solsorteunge. August 2017

God gåtur!

Tre sjaler

Det har været en vaskeægte dansk sommer. Dage fyldt med sol og byger, dage med silende regn og få skønne solskinsrige stranddage. Der har altså været rigeligt med tid til at sidde inden døre og lytte til regnen, drikke the, lade som om det er efterår og hækle sjaler.

Bruinen

Først hæklede jeg Bruinen-sjalet (find gratis mønster her) i garn fra en cardigan jeg havde hæklet i for lille størrelse. Jeg er rigtig glad for resultatet og har allerede brugt det meget. 

 Bruinen - detalje

Jeg har glemt hvilket garn der er tale om, men det har lange farveskift, og dermed slipper man for at hæfte ender. Sjalet er langt nok til at jeg kan binde enderne på ryggen, så det ikke glider af skuldrene. 

 Edlothia

Fordi jeg havde været i tvivl om, hvilket mønster jeg skulle vælge: Bruinen eller Edlothia (som også er gratis og kan hentes her), måtte jeg med det samme Bruinen-sjalet var færdigt, straks i gang med Edlothia. Edlothia-sjalet bliver ikke så stort som Bruinen, så jeg vil anbefale at man går en eller to nålstørrelser op.

 

 Edlothia - detalje

Mit Edlothia er hæklet i Wirhl fra Scheepjes, garn med lange farveskift og i en blanding af bomuld og akryl. Der er sikkert mange, som ikke vil hækle i akryl, men jeg synes blandingen er dejlig blød og akryllen giver bomulden en lethed og en varme, ren bomuld mangler. 

 Aranuir - ufærdigt

Nu viser det sig, at jeg er blevet bidt af at hækle sjaler, så jeg er gået i gang med et tredje sjal. Dette er også i Whirl, men lidt mere voldsomme farver. Mønsteret hedder Aranuir (fås gratis her). Jeg er som det ses af billedet, ikke færdig med det tredje sjal endnu, men mon ikke jeg når det inden sensommeren går helt på hæld.

Det er den samme kvinde, som har udviklet alle tre mønstre. Bruinen og Aranuir består af ens rækker med samme mønster, som gentages, og de kan derfor nemt hækles i toget på vej til arbejde, når man lige har fem minutter i en pause på studiet, eller når man sidder med en kop the i sofaen inden sengetid.

Rødhals

Når jeg går er det ikke efter en planlagt rute. Jeg går bare. Lader min intuition eller tilfældighederne lede mig ad denne eller hin sti. Nogle gange ender jeg med at gå ad de samme stier, og jeg har snart gået så meget i mit lokalområde, at jeg nogenlunde ved, hvor lang tid det tager at gå en bestemt rute.

Hvis altså ikke jeg bliver forstyrret af noget natur undervejs -og det gør jeg for det meste.

For nogle vintre siden, ikke så længe efter, at jeg var begyndt at gå hver eneste dag, cirklede jeg rundt på Amager Fælled ad helt nye stier. Det var en smuk skyfri februardag og jeg havde god tid. Jeg havde ikke gået længe, før jeg opdagede en lille rød-brun fugl i krattet ved siden af mig og jeg stoppede op for at se på den. Det var en lille rødhals. Så lille rund og dejlig med sine prægtige orange-røde fjer, som en lille nedgående sol i det vintergrå landskab. Jeg stod længe og så på den.

    Rødhals, Wikipedia, fotograf: Marek Szczepanek

Da jeg gik videre opdagede jeg at den fulgte efter mig inde i krattet. Jeg gik i henved to timer og den lille rødhals fulgte mig på hele turen. Det var en magisk oplevelse. Jeg følte mig forbundet med den lille fugl og dermed forbundet med naturen omkring mig, med stedet og med hele universet.

Da jeg kom hjem slog jeg rødhalsen op på wikipedia og læste om den. Det viser sig, at det er helt normal adfærd for rødhalsen at følge efter fodgængere, fordi vores fodtrin forstyrrer jorden, så det er nemmere for fuglen at pirke insekter op. I første omgang ødelagde denne viden den magiske oplevelse, men på sigt er magien vendt tilbage. For uanset årsagen er det magisk at vandre med naturen, om det er fugle, krybdyr, pattedyr, insekter eller planter. Der opstår en forbundethed og en ro, som er ubeskrivelig dyb, som egetræets rødder i den sorte jord.

Og fordi jeg mødte denne lille rødhals og oplevelsen var så stor skrev jeg den ned i en notesbog. Jeg tegnede rødhalsen og jeg skrev den et lille haiku-digt:

                                                                 Sulten rund rødkælk
                                                          fodres med gammelt rugbrød
                                                                     Vinter i mosen

Siden den dag, har jeg nedskrevet alle mine gå-oplevelser. Jeg er også begyndt at kigge på fugle, og selvom jeg absolut ikke er nogen ekspert udi ornitologien, så kan jeg kende et par fugle på deres kald og sang alene. Når jeg ser en ny fugl må jeg hjem og slå den op i en af mine efterhånden mange fuglebøger, så jeg næste gang jeg møder den, kan kalde den ved navn.

Når man begynder at gå uden noget andet formål, så åbner der sig en ny verden og den bliver større og større, som cirkler i vand. Denne verden ligger for dine føder og breder sig ud, du skal bare tage det første skridt, så ankommer du.

Roe-sprutten

Nåmen det var hurtigt det hele tog en ny drejning. Sådan går det jo sommetider, og jeg har lyst til at dele en hækleopskrift jeg netop har fundet på.

Det er en opskrift, som er sprunget ud af sprutte-opskriften, som man kan læse mere om på Spruttegruppen, små hæklede blæksprutter til for tidligt fødte børn og en opskrift på en hæklet roe. En veninde havde læst at også børn født til termin, kan have glæde af en sprutte, og da en kollega snart går på barsel, synes jeg en sprutte var en oplagt gave -men med et twist.

Opskrift: Hæklet roe-sprutte
Garn: Bomuld i farverne hvid, lilla og grøn
Fyld: Garnrester, bamsevat, pudefyld (skal kunne kogevaskes)
Nål: 3-3,5

Masker:
lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
2fm sammen = to fm fra forrige runde samles til en maske med en fm, for at formindske maskeantal
2fm i samme maske = to fm hækles i samme maske, for at forøge maskeantal

Roe:
1. række: 7lm
2. række: 6fm i 2. lm fra nålen, saml med en km i første fm (6m)
3. række: *2fm i samme maske, 1fm i næste maske* gentag hele vejen rundt (9m)
4. række: 1 fm i alle masker hele vejen rundt (9m)
5. række: *2fm i samme maske* gentag hele vejen rundt (18m)
6. række: *2fm i samme maske, 1 fm i næste maske* gentag hele vejen rundt (36m)
7. række: *2fm i samme maske, 1 fm i næste to masker* gentag hele vejen rundt (54m)
8.-9. række: 1fm i hver maske hele vejen rundt (54m)

Skift farve til lilla

10.-11. række: 1fm i hver maske hele vejen rundt (54m)
12. række: *1fm i næste to masker, 2fm sammen* gentag hele vejen rundt (36m)
13. række: *1fm i næste maske, 2fm sammen* gentag hele vejen rundt (18m)
14. række: *1fm i næste maske, 2fm sammen* gentag hele vejen rundt (12m)

Kom fyld i roen. Roen kan godt se lidt bulet ud inden man kommer fyld i, så vær gavmild med fyldet og stop godt ud i siderne.

15. række: *2fm sammen, 1fm i næste fire masker* gentag to gange (10m)

Skift til grøn farve
Nu skal bladene hækles
NB: Det er vigtigt at bladene IKKE måler mere end 22cm når de strækkes ud.

16. række:
1. blad: 1fm i næste maske, 50lm, 2fm i hver lm tilbage, 1fm i næste maske
2. blad: 1fm i næste maske, 40lm, 2fm i hver lm tilbage, 1fm i næste maske
3. blad: 1fm i næste maske, 50lm, 2fm i hver lm tilbage, 1fm i næste maske
4. blad: 1fm i næste maske, 40lm, 2fm i hver lm tilbage, 1fm i næste maske
5. blad: 1fm i næste maske, 50lm, 2fm i hver lm tilbage, 1fm i næste maske

Luk af
Stop evt. mere fyld i så roen fyldes helt ud

Top:
Med samme grønne farve, som bladene
1. række: 5fm i en magisk cirkel (se denne video, for hvordan du laver en magisk cirkel) (5m)
2. række: 2fm i samme maske hele vejen rundt (10m)

Luk af
Til slut syes toppen fast mellem bladene, for at afslutte arbejdet.

Ting til babyer skal kunne kogevaskes, så for at sikre sig at farverne holder, kan man lægge roen i en blanding af eddike og vand en dags tid. Jeg bruger blandingsforholdet ca. 1:10.

Husk at vaske roen efterfølgende, inden den gives til en baby eller doneres til for tidligt fødte børn.

NB: Det er vigtigt at bladene IKKE måler mere end 22cm når de strækkes ud. 

Dette er min opskrift, men du må lave lige så mange roe-sprutter du har lyst og dele dem, eller sælge dem, men du må ikke sælge min opskrift. Hvis du deler opskriften, bedes du linke tilbage til denne side.

Om at gå

Jeg begyndte at gå for omkring fire år siden. Jeg har selvfølgelig gået længere end fire år, men for fire år siden begyndte jeg at gå, som en form for fritidsaktivitet.

Det var en beslutning om at komme mere ud i naturen, der fik mig til at begynde at gå. Jeg lavede en aftale med mig selv om, at jeg ville gå en lille tur, hver dag. Uden undtagelse. Det var ok, hvis turen ikke var så lang, bare jeg gik. Hellere en lille kort gåtur end ingen gåtur.

    Botanisk Have, København. November 2015

Jeg bor lige ved siden af en ganske lille park og en tur ned til parken fra fjerde sal, en gang rundt af stien og op igen tager under 10 minutter. Jeg aftalte med mig selv, at den tur var nok, så længe jeg gik hver eneste dag.

Kort tid efter fandt jeg ud af, at jeg kunne omlægge min cykeltur til arbejde og komme igennem et lokalt naturområde, Amager Fælled, og hvis jeg stod af cyklen og gik ad stien, så svarede det til en 10 minutters gåtur.

    Amager Fælled. Maj 2017

Man kan måske indvende at jeg på den måde snød mig til at overholde min aftale. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg gik hver dag og det var aftalen. Også selvom jeg trak en cykel eller gik rundt og rundt i en lille park. Jeg gik. Og jeg blev ved. Og i dag er det ikke nok gåtur for mig, at gå en tur rundt i den lille park -selvom jeg stadig gør det engang imellem.

At gå har på under fire år fået en enorm betydning for mig. Det er at forbinde sig med jorden, når man træder ud på en smal dugvåd sti med bare fødder. Det er at opleve verden omkring sig, når man går med snoge og krager. Det er en form for meditation, for folk som mig, der ikke kan sidde stille og tænke på ingenting særligt længe ad gangen (mere om det på et andet tidspunkt).

    Amager Fælled. November 2015

Jeg går stadig hver dag. Nogle dage går jeg korte ture, andre dage går jeg i timevis, det afhænger af hvor meget jeg ellers skal, min blære, vejret og om jeg mister tidsfornemmelsen. Jeg går også når det regner, eller sner, når solen bager og brænder og når andre bliver inden døre.

    Amager Fælled. Februar 2017

Nu skriver jeg også om at gå, fordi jeg tror det er godt for mennesker at gå, og jeg vil gerne give noget tilbage.